(University of Stavanger, Stavanger, Norway)
(University of Stavanger, Stavanger, Norway, University of South-Eastern Norway, PO Box 4, 3199 Borre, Norway & Aalborg University, Department of Materials and Production, Fibigerstraede 16, DK 9220 Aalborg, Denmark)
Hans-Henrik Hvolby
(University College of Northern Denmark, Aalborg, Denmark)
Grænseoverskridende logistik begrænses i stigende grad af evnen til at generere, afstemme, validere og bevare pålidelige data på tværs af virksomheder, logistikudbydere og offentlige myndigheder. Krav vedrørende sikkerhedsindberetning før ankomst, EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), digitale produktpas (Digital Product Passports, DPP) samt produktinformation relateret til den cirkulære økonomi gør dokumentflowet til en kritisk ressource for leveringstid, compliance og robusthed.
Denne artikel udvikler en designorienteret referencearkitektur for robust, AI-understøttet dokumentflow i grænseoverskridende logistik og toldcompliance. Artiklen er eksplicit konceptuel og designorienteret: Den sammenfatter litteratur om forsyningskæderobusthed, design science, datakvalitet og digitalisering af toldprocesser og anvender et importscenarie mellem Norge og EU som illustrativt eksempel frem for empirisk validering.
Den foreslåede arkitektur kombinerer en fælles (kanonisk) identitet for produkter og forsendelser, et evidensarkiv (evidence vault), hændelsesdrevet orkestrering, AI-understøttet anomalidetektion og beslutningsstøtte samt styringsmekanismer, der sikrer sporbarhed og menneskeligt tilsyn.
Bidraget er et struktureret designframework, der forbinder robusthedsmekanismer – forudseenhed (anticipation), absorptionskapacitet (absorption), genopretning (recovery) og tilpasning (adaptation) – med fejltyper i dokumentflowet, relevante målepunkter og implementeringskontroller.
Artiklen afsluttes med en scenariebaseret pilotplan for empirisk validering i havne-, toldagent- eller produktions- og eksportkontekster
Forfatter: Jan Frick University of Stavanger, Stavanger, Norway
Formål:
Formålet var at undersøge konteksten for Quality 5.0, da fokus på bæredygtighed er hastigt stigende, og anvendelsen af mulighederne i AI-systemer ændrer sig endnu hurtigere. I lyset af eskalerende globale udfordringer fremstår Quality 5.0 som en transformativ ramme, der redefinerer organisatorisk excellence ved at integrere bæredygtighed, avanceret teknologi og menneskecentrerede værdier. Med afsæt i fundamentet fra Quality 4.0 og i overensstemmelse med den bredere vision for Industry 5.0 bevæger Quality 5.0 sig ud over effektivitet og reduktion af fejl og indlejrer miljømæssigt ansvar, social ansvarlighed og økonomisk robusthed direkte i kvalitetsbegrebet.
Design/metode/tilgang:
Denne artikel undersøger, hvordan organisationer kan udnytte avancerede teknologier såsom kunstig intelligens (AI), digitale tvillinger, blockchain og Internet of Things (IoT) til at fremme prædiktive, transparente og bæredygtige operationer. Centralt i denne udvikling er begreber som cirkulær økonomi, livscyklustænkning og strategisk Asset Management, som tilsammen driver operationel excellence, robusthed over for risici og langsigtet værdiskabelse. Gennem et detaljeret casestudie af SFI LEO-initiativet inden for offshore asset management demonstrerer artiklen den praktiske anvendelse af Quality 5.0-principper.
Resultater/konklusioner:
Samlet set tilbyder implementeringen af Quality 5.0 en køreplan for organisationer, der ønsker at trives i et stadigt mere komplekst og bæredygtighedsdrevet globalt landskab, hvor succes ikke alene måles på performance, men også på varig, positiv påvirkning af mennesker og planeten.
Forskningsbegrænsninger:
Arbejdet er begrænset af, at Quality 5.0 anskues ud fra forfatternes erfaringer med Industrial Asset Management-konteksten og internationale projekter.
Praktiske implikationer:
Quality 5.0 tilbyder muligheder for at udbygge Industry 4.0-teknologier i en Industry 5.0-kontekst, hvor mennesker anvender teknologierne på en bæredygtig måde. En sådan mulighed er forlængelse af levetiden for bygninger, udstyr og systemer.
Originalitet/værdi:
Denne artikel søger at etablere en industriel ramme for Quality 5.0 og dets bæredygtige potentialer
Denne artikel introducerer RAPID intermodale transportsystem, en innovativ løsning, der integrerer passager- og godstransport ved hjælp af avanceret Container Transfer System (CTS)-teknologi. Som svar på Europa-Kommissionens målsætninger om at reducere vejgodstransportens emissioner og afhjælpe trængsel, tilbyder RAPID-systemet et bæredygtigt dør-til-dør transportalternativ ved at muliggøre hurtige, kranfri, vertikale containeroverførsler mellem lastbiltrailere og jernbanevogne.
Undersøgelsen adresserer to primære forskningsspørgsmål:
(i) Muligheden for at etablere et CTS-baseret intermodalt transportsystem til sømløs dør-til-dør mobilitet, og
(ii) dets indvirkning på transporteffektivitet, reduktion af CO₂-udledning og økonomisk bæredygtighed i interregional transport.
For at vurdere disse aspekter præsenterer vi teoretiske grundlag for kapacitetsanalyse af et sådant system og udvikler samt validerer en optimerings-simuleringsramme til at matche svingende efterspørgsel under realistiske forhold.
Et dansk casestudie viser, at RAPID-systemet kan opnå en 94% reduktion i godstransportens CO₂-udledning og en 83% reduktion i passagertransportens emissioner, samtidig med at kapacitetsudnyttelsen forbedres og driftsomkostningerne reduceres. Resultaterne demonstrerer, at RAPID-systemet er et skalerbart, lavemissions-alternativ til konventionel transport, der kan imødekomme moderne logistiske udfordringer.
Fremtidig forskning vil fokusere på pilotimplementeringer, detaljerede økonomiske vurderinger og integration af nye teknologier for yderligere at forbedre systemets ydeevne og skalerbarhed.
Enhancing Logistics Performance: Integrating Ports, Custom Clearance, Digitalization, and European Product Passport
Jan Frick (Universitetet i Stavanger) & Kenn Steger-Jensen (Aalborg Universitet & USN)
Artiklen undersøger den centrale rolle, som logistikken, der ofte omtales som rygraden i den globale handel, spiller i udformningen af landenes økonomiske scenarier i en stadig mere globaliseret verden. Gennem en dybtgående undersøgelse af litteraturen belyser artiklen udviklingen i logistikkens ydeevne over tid og sætter fokus på 4 primære påvirkningsfaktorer: havne, toldklarering, digitalisering og det europæiske produktpas (EPP). Disse faktorers indvirkning på udformningen af logistikeffektiviteten og deres uundværlighed i forhold til at styrke logistiknetværket analyseres grundigt.
Artiklen bekræfter nødvendigheden af at harmonisere disse elementer for at forbedre logistikydelsen og fremstiller dem som vigtige søjler, der understøtter økonomisk vækst.
Resultaterne peger på, at indførelsen af avancerede teknologier øger synligheden i forsyningskæden, reducere omkostningerne og øge logistikeffektiviteten, mens initiativer som EPP fremmer bæredygtigheden i hele forsyningskæden.
Artiklen konkluderer ved at slå til lyd for vedvarende investeringer i disse kritiske aspekter fra EU's og andre regioners side for at optimere logistikydelsen og øge den globale konkurrenceevne. Artiklen opfordrer til øjeblikkelig handling fra politiske beslutningstagere, praktikere i logistikbranchen og akademikere for at tilpasse sig den globale logistiks hurtigt skiftende dynamik og derved fremme logistiksystemer, der er mere effektive, bæredygtige og gennemsigtige.
Forfattere
Atle M. Christiansen, Kenn Steger-Jensen and Kenneth Vidskjold
University of South-Eastern Norway, Post Office Box 4, 3199 Borre, Norway {ac,kes,kv}@usn.no
Artiklen undersøger udfordringerne ved interessenternes påvirkning af innovationsprocessen, som både kan være en fordel og en ulempe for innovationsprocessen.
En af casene i artiklen er Hav Line, en norsk maritime virksomhed hvor det er tydeligt hvilke konsekvenser det har når interessenterne vil forhindre innovation. Hav Line er en bæredygtig virksomhed inden for transport og slagtning af opdrættede fisk. Konceptet er baseret på at transportere fisk til markedet med skib og slagte fisken på én gang, hvilket bidrager til en kortere proces fra hav til bord.
Gennem færre operationer, hurtig nedkøling af fisken og hurtig distribution til markedet bidrager konceptet til bedre fiskevelfærd, højere kvalitet, reduceret madspild og minimerer fodaftrykket fra opdrættet laks.
Ved at designe og optimere den samlede produktions- og logistikproces har det været muligt at innovere hele værdikæden med reduceret tid, omkostninger og emissioner til følge.
Carbon Footprint Principles and Challenges in Transport Logistics
Accepteret for TEHNIČKI GLASNIK, juni 2024
Kenn Steger-Jensen (Aalborg Universitet og USN), Hans-Henrik Hvolby (University College Nordjylland), Sven Vestergaard (University College Nordjylland), Mihai Neagoe (Foresion og University of Tasmania), Carsten Svensson (International Monetary Fund)
Logistiskbranchen er under pres fra forbrugere og regeringer for at reducere CO2 udledningen. EU's emissionshandelssystem (Emission Trade System, ETS) træder i kraft fra 2027 og arbejder efter ”cap and trade”-princippet. Et ”cap” er en grænse for den samlede mængde drivhusgasser, som logistikoperatører må udlede. Derfor er der behov for at udvikle en køreplan og handlingsplaner for at reducere emissionerne, hvilket vil påvirke logistikoperatørerne drastisk. Artiklen præsenterer aktuelle standarder, rammer og principper samt eksempler på beregninger af CO2 udledning i ”last-mile” transport.
Mihai Neagoe (Foresion og University of Tasmania), Hans-Henrik Hvolby (University College Nordjylland), Paul Turner (Foresion og University of Tasmania), Kenn Steger-Jensen (Aalborg Universitet & USN), Carsten Svensson (International Monetary Fund)
Logistikbranchen’s reduktion af CO2 udledningen er afhængig af både eksisterende og nye teknologiske transportløsninger. Det omfatter køretøjer med alternative brændstoffer, batteriteknologier, vedvarende energi og opladningsløsninger. Alle bidrager til en reduktion af CO2-emissioner, men implementeringen varierer med hensyn til omkostninger og potentielle udfordringer. Denne artikel præsenterer et framework hvor de alternative brændstoffer analyseres inden for tre perspektiver af udfordringer i form af socio-tekniske, økonomiske og miljømæssige. De tre kategorier af udfordringer vedrører køretøjer og flåder af alternative brændstoffer, distributionsinfrastruktur for alternative brændstoffer samt produktion af disse. Målet er at understøtte et mere holistisk syn på både fordele og udfordringer ved overgangen til alternative brændstoffer
OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.